|
|
Hvornår kan din forsikring træde i kraft?
Ikrafttrædelse af din nye forsikring i Tryg via Medlemsbutikken.
Din forsikring træder normalt i kraft 5 dage efter vi har modtaget din tilmelding/begæring.
Skal din nuværende
forsikring først opsiges, træder din nye forsikring via Medlemsbutikken i Tryg
ikraft på den dato din nuværende forsikring udløber (er opsagt til).
Der gælder særlige regler ved bilkøb og huskøb (se nedenfor).
Hvilken dato skal påføres tilmeldingen, som ikrafttrædesesdato?
Når du ikke i forvejen har den ønskede forsikringstype i et andet
forsikringsselskab kan din forsikring først træde i kraft 5 dage efter vi har
modtaget din tilmelding/begæring.
Har du i forvejen den ønskede forsikringstype i et andet forsikringsselskab
eller i Tryg (men ikke via Medlemsbutikken) skal din nuværende forsikring først
opsiges før din nye forsikring via Medlemsbutikken kan træde i kraft.
Da du ikke bare sådan uden videre kan opsige din nuværende forsikring bør du
læse mere om opsigelse.
Ved bil- og huskøb.
Køber du bil er det registreringsdatoen (den dato hvor bilen bliver registreret
i dit og / eller din ægtefælle/samlevers navn) der skal påføres som
ikrafttrædelsesdato. Bilforsikringen træder i kraft på samme dato som
registreringen. Dette gælder også selvom du først sender tilmeldingen til
Medlemsbutikken et par dage efter.
Køber du hus skal du både påføre ejerskiftedato og ikrafttrædelsesdato, som
normalt vil være den samme dato. Har du købt nyt hus, skal husets nuværende
forsikring opsiges af dig og ikke af den tidligere ejer. Opsigelsen kan ske til
ejerskiftedatoen, uden anvendelse af det normale opsigelsesvarsel. |
|
|
|
|
|
|