|
|
Opsigelse.
Når du ønsker at opsige en forsikring, kan du enten vælge at opsige forsikringen
med 30 dages varsel (kaldet kort opsigelsesvarsel) til udløbet af en
kalendermåned (mod gebyr) eller opsige forsikringen med en måneds varsel til
udløbet af en forsikringsår (uden gebyr).
Udløbet af et forsikringsår kaldes typisk hovedforfaldsdatoen, årsdagen eller
udløbsdatoen.
Hvis du vil opsige en forsikring i Tryg, som du har oprettet via
Medlemsbutikken, kan du her på Medlemsbutikkens hjemmeside under de
enkelte produkter læse praktiske oplysninger om dine muligheder for opsigelse.
Fortrydelse.
Du kan indtil 14 dage efter du har modtaget forsikringsaftalen
(forsikringspolice og forsikringsbetingelser) fortryde oprettelsen af din
forsikring.
Hvis du vil fortryde en forsikring i Tryg, som du har oprettet via
Medlemsbutikken kan du her på Medlemsbutikkens hjemmeside under de enkelte
produkter læse praktiske oplysninger om din fortrydelsesret i henhold til
forsikringsaftalelovens § 34 i.
Ved tilmelding.
Medlemsbutikken sørger for opsigelse/fortrydelse af din nuværende forsikring i
forbindelse med at du opretter din nye forsikring via Medlemsbutikken i Tryg.
Fortrydelse.
Hvis der er tale om en forsikring du har oprette i et andet forsikringsselskab
eller i Tryg (men ikke via Medlemsbutikken) påfører du forsikringsselskabets
navn og policenummer på tilmeldingen til Medlemsbutikken samt en bemærkning om,
at du ønsker at gøre brug af fortrydelsesretten. Du kan indtil 14 dage efter du
har modtaget forsikringsaftalen (forsikringspolice og forsikringsbetingelser)
fortryde oprettelsen af din forsikring.
Opsigelse.
Hvis der er tale om en forsikring du har oprettet i et andet forsikringsselskab
eller i Tryg (men ikke via Medlemsbutikken) påfører du forsikringsselskabets
navn og policenummer på tilmeldingen til Medlemsbutikken samt vælger om du
ønsker at gøre brug af kort eller normalt opsigelsesvarsel.
Ønsker du at anvende normalt opsigelsesvarsel (uden gebyr) skal du på
tilmeldingen til Medlemsbutikken påføre den dato hvor din nuværende forsikring
kan opsiges til, også kaldet hovedforfaldsdatoen, årsdagen eller udløbsdatoen.
Husk at indsende tilmeldingen i god tid, da de fleste forsikringsselskaber, skal
modtage opsigelsen mindst en måned før denne dato.
Inden du anvender kort opsigelsesvarsel bør du checke gebyrets størrelse i dit
nuværende forsikringsselskab. Vær opmærksom at forsikringsselskaberne har et
meget større gebyr hvis du ønsker at opsige forsikringen indenfor de første 12
måneder. |
|
|
|
|
|
|